Chiagrød med mandelmælk og hampefrø

0

Grøden her minder mig lidt om ris á la mande. Forskellen er bare at den er hurtig at lave og uden mælk og ris. Min yngste på 5 år eeeeelsker den til morgenmad eller som eftermiddagsmad i børnehaven. Sundt og nærende.

Chia er et lille frø der dyrkes i Sydamerika. Det indeholder omega-3 samt kostfibre og proteiner, så det er en fødevare fyldt med gode egenskaber. Chiafrø bruges som bindemiddel i bl.a. bagværk, da det binder deres egen vægt 10-12 gange når det kommer i væske. Chiafrø er unikke, fordi de har en usædvanlig høj koncentration af en række vigtige næringsstoffer. Brug det i brød, kager, grød, müsli, smoothie eller i en hjemmelavet proteinbar.

Hampefrøene, som jeg har tilsat er ligeledes et lille powerfrø fyldt med omega-3,6 og 9. De fleste bliver overraskede over at hampeplanten kan bruges som fødevare. Frøene har en lækker nøddeagtig smag og kan anvendes i grød, smoothies og som drys på salater eller morgenmad.

Der findes mange opskrifter på chiagrød på nettet – her kommer min version:-)

Chiagrød med mandelmælk og hampefrø

  • 2 spsk chiafrø
  • 1 spk afskallede hampefrø
  • 1/2 tsk vanillepulver
  • 2 dl mandelmælk
  • Eventuelt 1 tsk ahornsirup hvis du ønsker den lidt sødere

Bland alle ingredienserne i en skål. Rør godt rundt og stil på køl natten over, så har frøene udvidet sig og grøden er blevet tyk. Servér som den er eller top med frisk frugt og nødder for at opnå større mæthedsfornemmelse.

Morgenmad_chiagrod_05

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet - det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

Leave A Reply