Verdens bedste chokoladekage kaldes iflg. chokolade elskere for Gateau Marcel.
Den er lækker og smattet – præcis som jeg elsker en chokoladekage og derfor har jeg lavet en variant uden hvidt sukker – og pt. er det mine børns absolutte favorit for tiden.
Verdens bedste chokoladekage ala Gateau Marcel:
Du skal bruge:
- 160 gram chokolade 92% chokolade
- 7 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
- 7 æggehvider (evt. pasteuriserede)
- 150 gram kokossukker
- 150 gram smør
Smelt smør i en gryde. Knæk chokoladens i mindre stykker og smelt dem i smørret. Rør godt og pas på chokoladen ikke brænder på.
Pisk æggehviderne stive. Pisk kokossukker og æggeblommer til en luftig æggesnaps.
Hæld smør/chokoladeblandingen sammen med æggesnapsen. Vend derefter æggehviderne i.
Du kan nu vælge enten at bage “hele” dejen til en chokoladekage eller du kan gemme ca 1/3 af dejen i køleskabet som smørres på den færdige bund når den er bagt og kølet af. Når moussen er smurt på skal kagen have nogle timer i køleskabet før den serveres.
Bag kagen 20 – 30 min. ved 175 grader. Hvis du bager hele portionen med dej og ikke bruger noget til mousse på toppen skal kagen have 30 min.