Citronkugler

0

Blev udfordret af Trine til at lave disse kugler. Hun fandt på nettet, hvor de var blevet døbt “Great Balls of fire”, da de indeholder chili og citron. Hvis du er til marcipan og syrlige ting, er det sikkert lige noget for dig. Min ældste datter er vild med dem – men hun elsker også alt, der indeholder citron. De skal opbevares på køl – enten i fryser eller køleskab, da de indeholder kokosolie, som smelter ved stuetemperatur.

Citronkugler

  • 90 g mandelmel
  • 30 g kokosmel
  • 3 medjool dadler
  • 1 spsk ahorn- eller dadelsirup
  • 1/2 dl kokosolie
  • 1 spsk hampefrø
  • Skræl og saft af en stor citron
  • 1 nip chilipulver (kan udelades)
  • 1/4 tsk vanillepulver

Blend alle ingredienser til en ensartet masse. Form til kugler. Du kan vælge at trille dem i hampefrø, chiafrø eller kokos – du kan også lade være. Opbevares på køl da de ellers bliver meget bløde pga. kokosolien.

Sodesager_Citronkugler_02

 

 

 

 

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet - det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

Leave A Reply