Grøn forårsuppe

0

Man kan ikke andet end at komme i forårs-humør af denne suppe. Den er fyldt med en masse gode grøntsager og der er smæk på smag, farve og vitaminer. Lige det vi har brug for nu!

Grøn forårssuppe

2 personer

  • 1 fed hvidløg
  • 1 porre
  • 1 løg
  • 2 forårsløg
  • 1/2 squash
  • 1 bagekartoffel
  • 2 dl frosne ærter
  • 1 spsk smør
  • 1 tsk timian
  • 1 spsk grøntsagsbouillon
  • 1 dusk frisk basilikum eller ærteskud
  • 2 spsk Pikant- eller Philadelphia-ost (kan udelades eller erstattes med en sjat fløde)
  • 0,75 liter vand
  • Salt og peber

Start med at snitte alle grøntsager i små tern. Varm en pande op med 1 spsk smør og steg løg, hvidløg og porrer ved middelvarme i et par minutter. Tilsæt herefter kartoffel og squash. Lad det stege med i 5 minutter. Tilsæt herefter bouillon og vand og lad suppen koge indtil alle grøntsager er møre, det tager cirka 15 minutter. Tilsæt nu de frosne ærter og fløde-osten og varm igennem i et par minutter. Hæld suppen i en blender og kør til konsistensen er glat og ensartet. Smag til med salt og server med et drys frisk-kværnet peber og frisk basilikum/ærteskud.

Aftensmad_GronSuppe_02

Aftensmad_GronSuppe_03

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet - det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

Leave A Reply