Salat med hummus af søde kartofler og butterbeans

0

Jeg er én af dem, som selv skal lave madpakke. Jeg er ikke til rugbrødsmadder, så derfor bliver det mest til salater og rester fra aftensmaden. Salaten her er meget fyldig og mættende pga. proteinerne fra bønnerne og det gode ved den er, at hummus fungerer som dressing. Jeg havde ikke kikærter, så hummus blev lavet af butterbeans, og i køleskabet lå 2 søde kartofler, som skulle bruges. Gulerødder kan også bruges istedet. Den blev dejlig cremet og krydret! Lav gerne dobbeltportion og frys ned, så er der altid til et hurtigt måltid. Den fungerer også fremragende som dip til grøntsagsstængerne. Og tjek lige farverne… Det kan man da kun blive glad af at se på 🙂

Frokost_Salt-med-hummus-og-spidskaal_02

Salat med hummus af søde kartofler og butterbeans

Til hummus:

  • 1 dåse butterbeans
  • 2 søde kartofler
  • 1 fed hvidløg
  • Saften fra 1/2 lime eller citron
  • 1 håndfuld spinat (eller krydderurter fra haven såsom persille, purløg, oregano)
  • 1 tsk spidskommen
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • 1/2-1 dl rapsolie
  • 1/2 gul chili (rød eller grøn kan også bruges)
  • Salt, peber
  • Lidt vand, hvis konsistensen er for tyk

Til salaten:

  • Rød spidskål
  • Solsikkekerner
  • Dild eller fennikeltop til pynt

Kør alle ingredienser til hummus i en foodprocessor eller blender, til konsistensen er glat og cremet. Snit imens spidskålen i tynde strimler. Anret en klat hummus i en beholder (hvis det er til madpakken) eller på en tallerken og top med rød spidskål og solsikkekerner. Jeg havde en rest tangchips, så de røg også ovenpå 🙂 Brug fantasien!

Du kan selv tilføje mere topping. Her er nogle forslag:

  • Laks, røget eller bagt
  • Kylling (gerne rester fra dagen før)
  • Avocado
  • Grønne bønner
  • Spinat
  • Asparges
  • Stegt haloumi
  • Marineret tofu
  • Kogte nye kartofler
  • Nødder og frø (cashew, ristede mandler, solsikker, sesamfrø)

Frokost_Salat-med-hummus-og-spidskaal_03

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet - det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

Leave A Reply