Ingefær snaps

0

Dette er faktisk et lidt misvisende navn for denne ingefær “snaps”, for der er ingen alkohol i. Til gengæld er den stærk og giver dig varmen i hele kroppen – ligesom en snaps gør. Den er perfekt hvis du går og skranter lidt. Og hvis du elsker ingefær er det sagen for dig. Min bror sendte mig opskriften, som han havde fundet her. Da jeg selv render rundt med en forkølelse, gik jeg straks igang med at lave den. Ingefær, citron og honning. Bum. Ikke flere ingredienser. Nemt, billigt og herre-sundt. Hvis du stadig mangler at købe julegaver, så vil dette være en perfekt hjemmelavet gave at give. Køb nogle flotte snapseflasker og lav selv nogle kreative etiketter at sætte på. Også en god idé til værtinde-gaver (hvis det koncept stadig findes?). Start morgenen med sådan et shot, så lover jeg du vågner og føler dig sund helt ind til knoglerne.

 

Ingefær snaps

  • 300 gram ingefær, skrællet og skåret i skiver
  • 3/4 liter vand
  • Saften af 3 citroner
  • 3 spsk honning

Ingefæren småkoger i vandet i ca 20 minutter og blandes så med citronsaft og honning. Væsken omrøres til honningen er opløst.
I køleskabet natten over og så igennem en sigte, inden din ingefær-booster hældes på en skoldet flaske og står klar til en frisk morgendram.

 

Drikke_Ingefaersnaps_02

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet - det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

Leave A Reply