Kære supermarked: Stop jeres madspild, tak

0

Forleden var jeg i SuperBrugsen for at købe ind. I grøntafdelingen stødte jeg på en enlig indkøbsvogn, der var fyldt med kartofler, gulerødder og tomater. Jeg gik udfra disse varer var tæt på udløbsdato og derfor ledte jeg efter et skilt hvor der måtte stå at man kunne købe varerne med en klækkelig rabat. Det fandt jeg ikke. I stedet kom der to medarbejdere, som gik igang med at checke udløbsdato på diverse grøntsager. Jeg gik hen og spurgte dem om varerne i vognen skulle smides ud? Ja, det skulle de. Men kan jeg som kunde så ikke få lov til at købe dem til nedsat pris, spurgte jeg. Varerne fejler jo ikke noget! Nej, det måtte de desværre ikke gøre. Jeg svarede, at jeg synes det var et frygteligt madspild – hvilket de gav mig fuldstændig ret i.

Efter denne oplevelse blev jeg nysgerrig for at finde ud af nogle facts om hvor meget mad vi smider ud i Danmark. Både i fødevaresektoren og i den private husholdning. Og hold nu fast: Her kommer nogle, efter min mening, chokerende tal jeg har fundet på Stopspildafmad.dk:

“Det anslås, at 303.000 ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren. Fra danske husholdninger kasseres 237.000 ton. Det samlede årlige madspild i Danmark er anslået til 540.000 ton.”

Stopspildafmad.dk er en non-profit forbrugerorganisation som er startet af Selina Juul. Her kan du få masser af tips til hvordan du undgår at smide mad ud. For mit eget vedkommende prøver jeg virkelig at gøre en forskel og minimere min families madspild. Jeg bruger grøntsagsrester i en wokret, madrester fra aftensmaden bliver spist til frokost, mælkeprodukter over dato bliver brugt til bagning osv.

Dér hvor der virkelig er potentiale for at gøre en forskel, må være hos supermarkederne. Hvordan kan det lade sig gøre at smide mad ud, alene fordi det er over udløbsdato? Udløbsdato er jo ikke ensbetydende med at fødevaren ikke Jeg er klar over de ikke vil have kunder på nakken, fordi de har solgt en vare til lav pris og kunden så efterfølgende skulle anklage dem for at være blevet syg af madforgiftning.

Rema1000, Kvickly og Irma har allerede taget problemet op ved at have montre med stærkt nedsætte varer datovarer. Det må da være en win-win situation for både forbruger og supermarked: kunden kan købe langt billigere varer, supermarkedet sparer udgifter til renovationen og gør samtidig en indsats i kampen mod madspild – hvilket er et godt og signal at sende til omverdenen. Jeg kan  godt lide en virksomhed som har en holdning og prøver at gøre en forskel for miljøet .

Derfor har jeg nu sendt en mail til Coops hovedkontor, hvor jeg opfordrer dem til at komme ind i kampen og gøre som de andre nævnte kæder: At gøre en forskel for at minimere madspild. Så svært kan det vel næppe være?

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet - det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

Leave A Reply