Citronkage med rabarbertop

2

Til påske lavede jeg i flere omgang en gul påske-citronkage. Jeg har tænkt flere gange at den var det tætteste jeg er kommet på en sandkage uden gluten i så da min far igår kom med en hel pose med rabarber til mig bestemte jeg mig for at give den et forsøg som en sandkage med rabarber på toppen. Tanken om citron, lidt sødme og rabarber var vel ikke så tosset.

Du skal bruge:

  • 5 æg
  • 100 gram dadler
  • 1 dl mandel, ris eller havremælk
  • 2-3 dl citronsaft (Du kan også bruge lime)
  • Skallen fra 1-2 citroner (Du kan også bruge lime)
  • 2 spsk blå birkes
  • 50 gram kokosolie
  • 50 gram kokosfibermel
  • 60 gram mandelmel
  • 1 tsk gurkemeje
  • 2 tsk bagepulver
  • Rabarber

Kør (eller hak) dadlerne til en fin masse i foodprocessor. Bland æggene i og kør dem sammen indtil massen er tyk. Smelt kokosolien og hæld den i dejen mens du rører rundt. Rør citronsaft, skal og plantemælk i dejen.

De tørre ting (kokosfibermel, mandelmel, gurkemeje og bagepulver) røres i. Vend de blå birkes i dejen.
OBS: Hvis du laver det hele i foodprocessoren så kør på laveste trin når du hælder birkes i.

Hak rabarberne. Du kan bruge så mange du synes alt efter hvor vild du er med rabarber. Jeg brugte 3 stk, som var lange og tynde.

Tryk rabarberstykkerne ned i kagen så de stadig kan ses i overfladen.

Bag ca 40 minutter ved 175 grader.

Bon appetit.

 

 

Share.

About Author

2 kommentarer

    • Kære Laura,
      Du kan sagtens eksperimentere med andre meltyper, ja. Men vær opmærksom på at der nok skal bruges lidt mere mel, da specielt kokosfiber-mel er meget drøj i brug og opsuger meget væske. Du må prøve dig frem. God fornøjelse!

Leave A Reply