LCHF tærte med champignon og porrer

2

Nogen gange skal det gå stærkt med at få aftensmaden på bordet. Jeg har flere gange prøvet at lave en ugentlig madplan, så jeg slipper for at stå kl. 17 og være blank. Det går ikke så godt. Må nok indse at 1) Jeg ikke er det store planlægnings-geni og 2) Freestyling er mit lod i køkkenet. Derfor er det godt at have nogle hurtige opskrifter i baghånden.

Denne tærte kan biskes sammen på under en halv time, og så har du aftensmad og frokost til næste dag. Den mætter meget pga. indholdet af nødder, så den er “drøj” i brug. Jeg spiser den til morgenmad med masser af grønt!

 

LCHF tærte med champignon og porrer

Bund:

• 2 dl mandler
• ½ dl solsikkekerner
• ½ dl græskarkerner
• 50 g smør
• 1 spsk HUSK
• Lidt salt
• 1 æg

Fyld:
• 1 bakke champignon (jeg brugte portobello svampe)
• 1 løg
• 1 porre
• 3 æg
• 1 ½ dl fløde (Soya-fløde kan også bruges)
• 1 dl revet ost
• Frisk timian, salt, peber

Start med at samle tærtebunden: Mal alle nødder og kerner i en kaffemølle. Tilsæt æg, HUSK og salt. Saml med et æg og smørret – eventuelt i foodprocessoren, det går hurtigere. Pres dejen ud i en tærteform. Forbag ved 160 grader i ca. 15 min. Forbered imens fyldet: Svits løg og champignon i lidt smør, ca 5-10 min. indtil væden er fordampet. Skær porren i tynde ringe. Kom fyldet på tærten. Æg, fløde, ost og krydderier mikses sammen og hældes over fyldet. Bages ved 160 grader i ca. 25 min.

Aftensmad_Tarte-med-champignong_02

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet - det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

2 kommentarer

  1. Husk, psyllium-frøskaller eller loppefrøskaller, som de også kaldes, er bittesmå, fnug-lette plantebestanddele, der er meget rige på fibre. Husk indeholder ikke gluten. Egentlig er Husk et naturlægemiddel mod førdøjelsesproblemer, fordi det har et højt fiberindhold, men bruges af samme grund også i almindeligt bagværk.

    Husk er specielt godt i glutenfrit bagværk, da det 1) højner fiberindholdet, og 2) har en evne til at gelere/gøre bagværket mere elastisk.

    Husk kan oftest købes i Matas, på apoteket og i helsekostforretninger og oftest også i større supermarkeder som Kvickly og SuperBest. Husk fås i flere forskellige varianter, men den slags, der ses nedenfor kan gå til det hele

Leave A Reply