Onion Bhaji – indiske sprøde løg i kikærtedej

0

Dette er en opskrift, hvor man kan trylle løg om til den mest lækre og sprøde lille appetizer! Det er selfølgelig inderne, som har fundet på det, hvem ellers? De kan bare noget med simple ingredienser og en hulens masse lækre krydderier. De fleste ting er noget, vi alle har stående i køkkenet – ellers er det bare om at komme ud og få købt dem. Hemmeligheden bag disse små hapsere, er kikærtemel. Det er glutenfrit og egner sig bedst til at bruge i madlavning, ikke til bagning. Det giver sprødhed og en virkelig lækker tekstur. Du kan købe kikærtemel i de fleste supermarkeder eller hos din etniske købmand.

Server dem som en vegetarisk forret/snack eller som en del af et måltid.

Onion Bhaji

  • 3 løg
  • 1 stort fed hvidløg
  • 5 cm revet ingefær
  • 1 grøn chili
  • 1 tsk spidskommenfrø
  • 1 tsk garam masala
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • 1/2 tsk chilipulver
  • 1 1/2 dl kikærtemel
  • 1/2 tsk salt
  • 1 dl vand

Skær løg i tynde skiver. Riv ingefær og hvidløg. Snit chilien fint. Bland det hele i en  skål. I en anden skål blandes kikærtemel, salt, krydderier og vand. Det skal blive til en tyk pandekage-agtig dej. Vend løg-blandingen herop i. Varm en pande med olie. Når den er godt varm, putter man små kager af dejen på, omkring en spiseske-fuld. Steg indtil de er godt gyldne på hver side. Server med koriander-dip.

Koriander-dip

  • 2 dl youghurt/creme fraiche
  • 1 lille bundt koriander, finthakket
  • Lidt salt

Snit koriander fint og bland det med youghurt/creme fraiche. Altenativt kan du blende det med en stavblender, så får det en fot grøn farve. Smag til med salt.

Aftensmad_Onion-Bhaji_02

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet – det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

Leave A Reply