Palak Paneer

6

Palak Paneer er en indisk ret, som består af oste-terninger i en krydret spinat-karrysovs. Paneer (som er indisk frisk-ost) kan man selv lave, find opskriften længere nede. Vær opmærksom på den skal laves et par timer i forvejen. Det er dog sjældent jeg orker det, så enten køber jeg den færdig hos den pakistanske købmand på Vesterbro (Moughal) ellers bruger jeg haloumi-ost istedet. Det fungerer næsten ligesågodt. Tofu kan også bruges. Til gengæld skal du lade være med at bruge feta, det bliver ikke det samme resultat.

Palak Paneer er en typisk ret i det indiske køkken. Den er cremet, krydret og lækker og smager fremragende, ligesom de andre vegetariske indiske karry retter. Hvis du undlader chili-pulveret kan børnene også spise med.

Paneer

  • 2 liter sødmælk
  • Saften af en citron
  • 2 tsk salt

Kog mælken op, tilsæt citron og salt, skru ned, og rør rundt, til mælken klumper. Tilsæt evt. lidt mere citronsaft, hvis den ikke klumper inden for et minuts tid. Hæld massen i en si foret med et rent, kogt viskestykke, lad den dryppe af, og kom den i en skål med koldt vand (stadig i ostelærred). Lad den køle lidt af, klem væde fra den, og opbevar den indpakket og gerne med pres ovenpå i køleskab indtil brug, mindst 5 timer.

Palak Paneer

3-4 personer

  • 1 pose frossen spinat, 400 g
  • 1 pakke paneer/haloumi/tofu skåret i terninger
  • 1 løg
  • 2 store fed hvidløg
  • 1 spsk reven ingefær
  • 1 tsk spidskommenfrø
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk garam masala
  • 1 tsk chilipulver
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • 1 spsk tomatkoncentrat
  • 1 spsk tørret bukkehornsblade (kan udelades)
  • 1 tsk smør/ghee  til at stege i
  • 1 tsk salt
  • 2 dl vand/mælk
  • 2 spsk smør

Tø spinaten op og pres den fri for væske. Blend den kort med en stavblender. Snit løg, hvidløg og ingefær. Varm en gryde op med en spsk smør/ghee, tilsæt spidskommenfrø og lad det stege 5 sekunder. Tilsæt krydderierne, løg, hvidløg og ingefær. Svits det et par minutter. Pas på det ikke brænder på. Tilsæt spinaten, væske, salt og evt. bukkehornsblade og de 2 spsk smør. Lad retten simre i 10 minutter inden den pandestegte paneer/haloumi/tofu tilsættes. Server med ris eller naan-brød.

Aftensmad_Palak-Paneer_01

Aftensmad_Palak-Paneer_03

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet - det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

6 kommentarer

    • Kære Mai,
      Jo, du har fuldstændig ret; det er SPIDSkommenfrø der skal bruges i denne ret og IKKE almindelige kommenfrø 🙂 Det er rettet i opskriften. TAK 🙂

    • Hej Frederik,
      Jeg ved ikke præcis hvor længe den kan holde sig, men vil skyde på ca. en uges tid. Hvis du vacumpakker den, er holdbarheden længere.
      Mange venlige hilsner Vivi

Leave A Reply