Pas nu på du ikke glemmer at leve livet, Trine!

0

Det skal ingen hemmelighed være, at jeg får rigtig meget op i mad. Det fylder meget i mit liv og jeg bliver nogle gange mødt af venner og veninder som mener at jeg ikke lever fuldt ud fordi jeg begrænser mig i hvad jeg spiser.

Det har jeg tænkt meget over. Vivi og jeg har diskuteret meget i forbindelse med vores opstart af foodloonies, hvordan vi skulle kommunikere vores budskab ud. Derfor har jeg skrevet dette indlæg som mest er tænkt som mine egne reflektioner over mit valg at leve med detox kost.  (hvis du vil vide hvad Detox kost dækker over så læst her)

At begrænse sig – eller øjnene der ser

“Nu skal du da også passe på at du ikke glemmer at nyde dit liv” sagde en ven til mig forleden.
Mit svar var “Hvorfor siger du det?”
“Du nægter jo dig selv alle de ting der gør livet lidt sødere” sagde min ven.
“Hvorfra ved du hvad der gør mit liv lidt sødere” tænkte jeg.

Jeg har tænkt meget over det siden da og jeg er kommet frem til at jeg forstår det sådan at det hele kommer an på øjnene der ser. Det nogle ser som en begrænsning i mit valg af livsstil hvor jeg selv ser det som en enorm styrke.

Nogle ser det at jeg bruger mange timer i køkkenet som plagsomt og en ekstra byrde hvor det for mig er lig med tid hvor jeg har det rart og hvor jeg fordyber mig.

Mad er for mig nemlig så meget mere end noget der skal overstås i en vis fart og helst være så nemt som muligt.
For mig at det en passion, en slags livspassion.

Hver vores virkelighed

Det jeg vil frem til her er at vi har hver vores virkelighed. Vi har hver vores ” dette er godt for mig”. Det respekterer jeg 100%
Når jeg mødes af en holdning om at jeg begrænser mig selv eller jeg ikke lever 100% ved jeg godt at det personen i virkeligheden siger er ” Jeg kunne ikke leve som dig” og det forstår jeg godt.

Jeg  forstår og respekterer at vi er forskellige.
Hvordan jeg lever er mit valg og jeg prædiker ikke for andre hvordan de skal leve.

Det eneste jeg kan sige er at jeg (lige præcis mig, Trine) trives så godt med at spise det jeg gør nu. Og det alene er nok til mig.

 

Share.

About Author

Leave A Reply