Squashkage deluxe

1

Denne squashkage er lækker som bare pokker. Den er blød og svampet præcis som jeg synes en squashkage skal være og fyldt med krydderier. Du kan altid selv justere mængden af krydderi alt efter hvad dine smagsløg synes bedst om.

Derudover er det super nem at lave hvis du har en kraftig blender eller en foodprocessor.

For at lave denne squashkage skal du bruge

  • 200 gram revet squash
  • 350 gram dadler
  • 200 gram mandler
  • 100 gram kokosfiber
  • 100 gram kokosolie
  • 5 mellemstore æg
  • 2 spsk kanel
  • 1 tsk stødt nellike
  • 1 tsk stødt allehånde
  • Revet skal fra 1 økologisk citron

Riv squashen og citronskallen fint.  Stil de revne squash til side da de først skal i dejen lige inden kagen kommes i ovnen.
Blend dadler, mandler og æg til en ensartet masse. Tilsæt derefter kokosolie, krydderier og revet citronskal.Vend squashen i dejen.
Smør en tærteform med kokosolie og hæld dejen over i. Det er en ret tyk dej så glat den evt. lige med en dejskraber så den får en fin overflade.

Bages ca 1 time på 160 grader. (Kagen skal være blød med i decideret smattet inden i)

Velbekomme <3

Share.

About Author

1 kommentar

  1. Pingback: Naturens spisekammer - Squash - Food Loonies

Leave A Reply