Super nem rustik tærtebund

0

Jeg har spist mange tærter i mit liv –  både kolde og varme og jeg holder meget af en grov rustik tærtebund. Jeg har prøvet at eksperimentere mig frem til forskellige former for dej, men jeg synes mange af dem var gode varme, men mistede sprødheden når de blev serveret kolde, som morgenmad eller madpakke.

Derfor har jeg fundet frem til denne super nemme måde at lave en tærtebund på, som holder! Både når den kommer ud af ovnen og som kontormadpakke dagen efter.

  • 50 gram mandler
  • 50 gram græskarkerner
  • 50 gram sesamfrø
  • salt
  • 2 æg str L eller 3 str S/M

Hak kernerne let i enten en kaffemaler, foodprocessor, med kniv eller hvis du har en mini hakker (herb chopper) fra Tupperware så er den perfekt til formålet.
Rist de hakkede kerner på panden til sesamfrøene får lidt farve.
Hæld kernerne op i en tærteform og slå æggene ud i kernerne. Bland æg og kerner til en ensartet masse.
Bages ved 180 grader i 30 min.

For at give dig en idé om hvor rustik denne bund er, har jeg taget et billede tæt på af en tærte lavet på denne bund.

Rustik tærtebund

Forslag til fyld

Jeg bruger altid æg som hovedingrediens i tærtefyldet.
Derudover bruger jeg fetaost lavet af fåremælk eller Manchego på toppen for at give god smag og lidt ekstra sprødhed.

Derudover sætter kun fantasien grænser.
Mine favoritter er:

  • Frisk eller frossen spinat sammen med champignon og frisk basilikum
  • Røget laks og frisk/frossen spinat
  • Peberfrugt, cherrytomat og rå løg krydret med frisk timian
  • Kalkunbacon, rød peberfrugt og broccoli buketter

Server gerne en lækker salat til.

Share.

About Author

Leave A Reply