Verdens bedste pandekager

0

Dette er opskriften på de bedste luftige og mest velsmagende pandekager jeg har smagt! Og folkens: De er uden banan! Banan kan være ret svært at undgå, hvis man vil lave pandekager uden mel, sukker osv. Jeg elsker at lave pandekager med gode ingredienser uden tomme kalorier, som ungerne gider spise. Den ældste er dog udstyret med den vildeste smags-sans og kan smage nøjagtig de ingredienser jeg har puttet i. Så intet kan skjules for hende – specielt ikke smagen af banan, som hun ikke kan fordrage. Bliv ikke afskrækket af de søde kartofler, som skal i dejen – de giver den helt rette konsistens til pandekagerne.

Denne opskrift kan til hver en tid udkonkurrere de traditionelle amerikanske pandekager. Sæt dem på dit brunch-bord i weekenden. Du vil blive hyldet som en helgen.

Morgenmad_Verdens-bedste-pandekager_02

 

Verdens bedste pandekager

Uden æg, gluten, sukker – og banan

  • 1 dl kogte søde kartofler, afkølede
  • 1 dåse kokosmælk (237 ml)
  • 1 tsk vanillepulver eller en hel vanillestang
  • 2 tsk ahornsirup
  • 140 g mandelmel (jeg brugte 1/2 boghvedemel, 1/2 mandelmel)
  • 90 g kartoffelmel
  • 1 spsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt

Start med at koge de søde kartofler, gerne dagen før så de er helt afkølede når du skal bruge dem. Mos dem. Hæld dem i en blender sammen med koksmælk, ahorn sirup og vanille og blend til det er ensartet uden klumper. I en skål blandes mandelmel, kartoffelmel, bagepulver og salt sammen. Hæld det nu i blenderen og blend et par sekunder. Pas på ikke at blende for længe, så bliver dejen alt for tyk. Hæld dejen i en skål og lad den hvile i 15-20 minutter. Det er meget vigtigt, at du ikke springer hviletiden over – det er nemlig her, dejen får lov til at samle sig.

Varm en non-stick pande på middelvarme med lidt kokosolie. Den skal helst være godt varm, når du hælder dejen ud i 3-4 små klatter. Når der begynder at komme små bobler på pandekagerne, er det tid til at vende dem. Server med ahornsirup og masser af frisk frugt.

TIP: Hvis du vil have et fuldstændig ensartet udseende på disse pandekager, kan du bruge en stor kageudstikker som form, når du steger dem på panden. Lidt mere tidskrævende, men til gengæld får du pandekager der ser luftige og top-proffesionelle ud.

Morgenmad_Verdens-bedste-pandekager_01

Share.

About Author

Passioneret mad-nørd. Brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer, gerne økologisk. Læser kogebøger og kigger på Pinterest til godnat-læsning. Spiser fortrinsvis vegetarisk. Er ikke fanatisk på nogen områder, men mener det handler om at bruge tid på at lave mad der er sund og smager godt. Vil gerne slå et slag for at tage børnene med i køkkenet - det er den bedste måde at lære dem om råvarer på. Og mad man selv har været med til at lave smager bare bedre.

Leave A Reply